Beviser

Når jeg, som den skeptiker jeg er, siger at jeg vil se beviser før jeg tror på noget, så plejer de religiøse altid at være hurtigt ude med svarene: "Beviserne findes overalt, alt hvad du ser: jorden, himmelrummet, det er bevis på guds skaberværk, og dermed eksistens" eller det endnu værre: "Der står i biblen at gud findes, og gud har selv skrevet biblen, og gud er ufejlbarlig, derfor er biblen ufejlbarlig, og ergo findes gud!"

De bedste beviser er dog de helt håndgribelige, som f.eks. det stykke kød der forleden blev fundet i en restaurant i det stærkt muslimske Nigeria. Ifølge finderen selv, bærer kødet tydeligt indskriften: الله, altså "Allah" på arabisk. Jeg kan ikke selv læse arabisk, men en forstørrelse af skrifttegnene viser tydeligt ligheden:
Eller sagt med andre ord - der er stort set ikke nogen lighed, andet end nogle buede linjer. Den lodrette enlige streg først til højre er ikke med, den lukkede ring sidst til venstre heller ikke ... det lille "w" over midten af det store er ikke placeret over toppen af en bue, og den lille ekstra svirp er heller ikke med ... men måske er det ligesom med "tagging", det behøver ikke ligne de samme bogstaver, for de indviede er symbolet stadig det vigtigste.

Nå, men kødet er selvfølgelig ikke bevis for Allahs eksistens, det er jo ikke nødvendigt at bevise, men det er derimod et bevis for "at islam er den eneste rigtige religion for hele menneskeheden" - og det på trods af at kristendommen og jødedommen også har الله som deres gud ... Heldigt at det ikke var en kristen der fandt kødet så ... Eller endnu værre, en der ikke kunne læse arabisk!

Kødet var ikke engang alene - det lykkedes at finde tre andre stykker kød i samme restaurant, med samme skrifttegn! Det betyder ifølge en tilkaldt dyrlæge at der må være tale om et mirakel, for et enkelt stykke kunne være et tilfælde, men fire, det kan ikke forklares videnskabeligt.

Den slags konkrete beviser er som sagt min favorit, og de overskygger langt en type beviser som jeg stort set aldrig hører mere, nemlig de retoriske beviser - de tilhører en heldigvis svunden tid, hvor filosofi mest af alt gik ud på at diskutere ting, og det argument der ikke kunne modargumenteres imod, ja, det måtte være sandheden. Et populært eksempel er at man skal bruge gud som absolut målestok for blandt andet moral og perfektionisme, hvis man prøver at forestille sig det mest perfekte i hele verden, så vil der altid være noget der er mere perfekt, noget der findes i virkeligheden, og er gud ... Ja, jeg synes heller ikke at det giver nogen mening overhovedet.

Så for at opsummere de fire typer beviser:

1. Alt er bevis på guds eksistens.
   Det kan man ikke rigtig bruge til noget, det at noget eksisterer, beviser ikke at historien om hvordan det kom til at eksistere er sand. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op mod den slags argumenter: "Jamen se, himlen er blå, hvordan ville den måske være det hvis gud ikke eksisterede?"
   
   
2. Religion er et bevis på guds eksistens.
   Eller andre cirkulære argumenter - de er utrolig populære i religiøse kredse, måske fordi de religiøse overhovedet ikke er i stand til at se ud over deres egen verdensopfattelse, og de er selv så indoktrinerede i biblens ord, at de ikke kan diskutere den "out-of-the-box".
   Jehovas Vidners bøger og magasiner er fantastiske eksempler på denne form for argumentation.
   
   
3. Hvis jeg ikke kan forklare det på anden måde, så er det et bevis for guds eksistens
   Det er nok det mest populære argument for tiden, og et som jeg i lang tid selv kunne falde for, især i forbindelse med "god in the gaps" teorien, som jeg vil komme mere ind på i et senere indlæg.
   
   
4. Hvis du ikke kan slå mine argumenter i retoriske teknik, så må jeg have ret
   Det er på en måde lidt den strategi der stadig bliver brugt i retssystemet, og det er måske også derfor mange religiøse amerikanere er meget begejstrede for at lægge sag an. De gamle teologiske argumenter giver dog absolut ingen mening - men hele det med defekte argumenter er blevet en meget stor del af alle de store religioner, især katolicismen og islam, hvor det nærmest er kætteri at debattere indholdet af biblen.
   

Videnskabelige beviser er af en helt anden natur - de kræver for eksempel at noget kan observeres af uafhængige kilder, og at disse kommer til den samme konklusion - selv hvis jeg så et stykke kød hvor der tydeligt stod (på dansk) "Jeg er gud og jeg eksisterer", så ville jeg stadig ikke se det som bevis på at islam er den eneste rigtige religion for alle mennesker, måske ville jeg ikke engang se det som bevis på at gud rent faktisk eksisterede.

Der er et eller andet ved det konkrete og håndgribelige i videnskabelige beviser som religiøse folk simpelthen ikke kan forstå - det at man med en teori forudsiger at noget vil ske, laver et forsøg under kontrollerede forhold, og observerer at "noget" ganske rigtig skete. En religiøs person læser en profeti, skuer rundt i verden efter noget der bare ligner, og konkluderer egenhændigt at profetien er gået i opfyldelse.

For mig er det lidt et paradoks med disse beviser, for troen på at gud eksisterer må nødvendigvis være en meget stærk tro, fordi den er så virkelighedsfjern og derfor kræver en stor overbevisning. Men troen på at et mønster i kød er skrifttegn, behøver ikke være nær så stærk, for det kan jo trods alt godt ligne. Men den stærke tro var der jo først - for ellers ville man ikke tro at skrifttegnene ville kunne fremkomme - og hvorfor skal den stærke tro bekræftes af den langt svagere? Kan troen være som et batteri der langsomt bliver opbrugt, og af og til skal have et lille tilskud energi for ikke at forsvinde helt? Er det derfor troende valfarter til den slags? For ikke at miste den stærke tro som er helt og holdent forankret i irrationalitet? Kan man håbe at mennesker generelt er rationelle dyr, men bare skal holdes i konstant forsyning af helgener og mirakler for ikke at vågne op af deres religionsrus? Er religion virkelig opium for folket?

Ja!

Det gode er at mange af de skeptiske troende der besøger sådan et mirakel, tit bliver slemt skuffede, og begynder at indse at det måske er fup altsammen. Så jo flere grædende statuer, jomfru Mariaer på toastbrød, og Allaher på kødstykker, jo bedre - for selv hvis de giver en smule energi til de stærkt troende, så nulstiller de lige så ofte de knap så stærke.