Er gud i revnerne?

Jeg har langt om længe fået læst Richard Dawkins: "The God Delusion", og selv om jeg må tilstå at jeg er lidt skuffet, og synes at den er lidt tynd (og rodet) i mange af sine argumenter, så introducerede den mig til et par begreber jeg ikke havde hørt om før, blandt andet NOMA (ikke at forveksle med restauranten) og God of the Gaps. Jeg har selv tit opfattet de to begreber som ét samlet, og jævnligt både accepteret og argumenteret for det i diskussioner - ja faktisk tror jeg at jeg i en periode selv definerede min religion ud fra en forening af de to begreber ...

God of the gaps

Videnskaben forklarer stort set alt det vi kan observere, altså noget vi enten selv opfatter med vores sanser, eller opfanger med måleinstrumenter. Der findes naturlige fænomener der ikke er forklaret til fulde, men vi har trods alt ret gode videnskabelige forklaringer på de ting der sker omkring os, og inde i os. Det havde man ikke for 200 år siden, og slet ikke for 500 eller 1000 år siden, og min (og mange andres) tanke har derfor været at man brugte gud som forklaring på alt det man ikke ellers kunne forklare. Altså gud er det der udfylder revnerne (the gaps) i vores forståelse af verden.
Tendensen går endnu længere tilbage end Abrahams gud, og stort set alle naturfolk har haft forskellige guder der styrede vejret, vinden, høsten, dyrenes velfærd og så videre og så videre. Det er snarere et resultat af religiøse dogmer, end reel indsigt, der har gjort at man mange steder i verden nu kun har én gud der styrer alt.

Problemet er bare at videnskaben hele tiden bliver bedre og bedre til at forklare ting - kvinder døde ikke i barselsseng fordi det var guds mening, men fordi fødselslægerne ikke vaskede hænder før de rodede i kvindernes underliv - jordskælv skyldes ikke guds vrede, men tektoniske plader der flytter sig - solformørkelser er ikke tegn og varsler, men månen der på ganske bestemte tidspunkter går ind mellem jorden og solen.
Så disse "gaps" som gud udfylder, de bliver mindre og mindre hver eneste dag - og det vil sige at gud bliver mindre og mindre, efterhånden er han ikke længere almægtig, men bare en kontorfunktionær der holder et gammelt kuldsejlet firma hængende i vandskorpen.

Hvis man tror at gud er "det der endnu ikke kan forklares", så tror man faktisk ikke på gud, men bruger bare ordet som en variabel. Man kunne ligesåvel sige at X er det der endnu ikke er forklaret. Det giver også næsten sig selv, at når man er nødt til at tro lidt mindre på gud dag efter dag, så må man nødvendigvis ende med slet ikke at tro. På den måde kunne jeg næsten finde på at anbefale "god in the gaps" som trosgrundlag, men religioner tolererer bare ikke opdateringer, hvordan skulle de kunne sige at deres religion er den eneste sande hvis de er nødt til at ændre den i tide og utide? Derfor fornægter de stærkt troende enhver videnskabelig opdagelse - for eksempel ventede den katolske kirke helt til 1992 med at acceptere at jorden bevæger sig rundt om solen (ref) . Så "god of the gaps" teorien er måske god nok til at forklare nogle af grundene til hvordan religion opstod, men hvis man selv har den tro, så er man nødt til at indrømme over for sig selv, at man må lægge den fra sig en af dagene. Det gjorde jeg!

NOMA - Non-Overlapping MAgisteria

Hvis ikke gud er i revnerne i vores viden, så er han vel der hvor videnskaben må spille helt fallit? Jeg har selv brugt det argument mange gange:

Jaja, videnskaben forklarer hvordan noget fungerer, men ikke hvorfor - vi kan forklare hvordan livet opstod, men ikke hvorfor - vi kan forklare hvordan vi forplanter os, men ikke hvorfor - det er der religionen kommer ind.
Peter, i utallige diskussioner om religion

Jeg har aldrig været opmærksom på det før, men Dawkins påpeger lettere irriteret at religionen altså heller ikke kan forklare hvorfor! Svaret er altid "gud" eller "guds vilje" uanset hvad man spørger om, og det er ærlig talt ikke meget bedre end at spørge Terkels far ... Desuden så indikerer "hvorfor"-spørgsmålet tit en form for determinisme, altså der må være et formål med at tingene er som de er, og det formål har religionen jo i den grad fejlet at svare på ("vi skal tjene gud og bede til ham og i øvrigt sende penge/offergaver til hans præster" er ikke et godt svar!). Hvis "hvorfor"-spørgsmålet derimod mere er et spørgsmål til kausalitet, altså "hvad førte til at X skete", så har videnskaben tit nogle ret gode svar. Og når det drejer sig om at forklare meningen med livet, så er det faktisk ikke så kompliceret eller filosofisk som vi prøver at gøre det til, men mere om det i en senere post.

Kærlighed er et yndet eksempel at bruge om noget som videnskaben ikke entydigt kan forklare, Carl Sagan brugte det sågar i romanen "Kontakt" (filmatiseret med Jodie Foster i hovedrollen), men for det første så er kærlighed meget udefineret, det er et ord der dækker over stort set alle former for psykologisk tiltrækning eller behov, og for det andet så er de fleste af disse behov forholdsvist komplicerede processer der involverer mange forskellige videnskaber, og for det tredje, så er de fleste af dem ret godt forklaret individuelt. For det fjerde har det intet som helst med gud at gøre - gud kunne bare være et andet ord vi valgte at bruge i stedet for "kærlighed". Og når gud, og dermed religionen og kirken, kommer ind og blander sig i menneskers kærlighedsforhold, så drejer det sig ofte enten om at fordømme, om at straffe, om at nedgøre, om at opfatte kvinder som ejendom, og om at blande sig utidigt i andre menneskers privatliv. At blive gift har ikke noget med kærlighed at gøre, men har været en praktisk samfundsforanstaltning igennem mange år, især for at holde kvinder nede, men trods alt også for at undgå at de blev udnyttet og besmittet af alt for mange mænd.

Altså, religionen, og gud, giver sig ikke af med at forklare noget, men leverer kun non-answers, blokeringer af spørgsmål, og lukning af diskussioner. Derfor bør den aldrig nogensinde have lov at blande sig i filosofiske debatter, for selv om teologer ofte er særdeles intelligente og intellektuelle mennesker, så ved de altså ikke mere om "livets store spørgsmål" end en vilkårlig mand på gaden - eller end denne blogger for den sags skyld.

Den korte konlusion er altså at hvis gud bruges som forklaring på de ting som vi endnu ikke kan forklare mere videnskabeligt, så vil gud inden længe forsvinde helt. Og at bruge gud som svar på større filosofiske debatter, er lidt som at inddrage Hitler i en internet-debat: det fører intet nyt med sig, ødelægger debatten, og sætter en effektiv stopper for diskussionen af det oprindelige emne.